Kend din fortid for at finde din fremtid”

Emnet identitet var det overordnet emne under foredraget, som blev holdt for de unge i alderen 15-25 på Lykkeskolen tirsdag d. 14.04.09. Der var i alt ca. 65 unge fra forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner. Foredragsholderen var El Desuqi Ismail fra Østrig, som har beskæftiget sig med sociologi og pædagogik i mange år.

Foredragsholderen startede foredraget med at stille et fælles spørgsmål til de unge nemlig; hvem er du? Man skal kende sin identitet, vide hvem man er, og hvor man stammer fra. Desuden skal man respektere og bidrage til det samfund man befinder sig i, selvom man føler sig splittet mellem to kulturer. ”Vi skal altid være forbilleder i det samfund vi befinder os i!”, sagde El Desuqi flere gange til de unge.

Dette foredrag var det andet foredrag der fandt sted i slutningen af februar måned, hvor der her også var fokus på individets selvværd og personlighedsstyrke som sådan. Det forrige foredrag var der ca. 60 unge deltagere i alderen 13-25år.

De unge var tilfredse med kurset, emnet og foredragsholderen. Det er interessante emner han tager op, der er meget af det han sagde, som jeg kan tage med mig, han får en til at tænke over tingene, man kan sige man bliver mere motiveret til at ”yde for derefter at nyde”, få et godt karakterniveau i skolen og en bedre fremtid, sagde en ung pige efter foredraget.

Yderligere fremhævede forskeren de tre forskellige typer unge kan være;

 

  1. De pessimistiske og ubegavede!
  2. Dem der drømmer, men gør´ intet for at få opfyldt drømmene!
  3. Dem der drømmer, og arbejder hårdt for at få opfyldt drømmene!

 

Hvilken type er du?

Hvad gør´ du for at få opfyldt dine drømme/For at nå dine mål?

 

 Rart at vide!

El Desuqi Ismail Elsherbeni er oprindeligt fra Egypten, han rejste til Tyskland for at starte sin forskning, hvor han efter to år rejste til Østrig, og har nu været der i 6 år. Han har brede erfaringer/viden om håndtering af ungdomsproblemstillinger/udfordringer og ikke mindst pædagogik.