Resultater og erfaringer

Det, at projektet tager udgangspunkt i lokalsamfundet, og at initiativet udspringer fra lokale borgere, giver projektet stor troværdighed i forhold til vores arbejde. Det væsentlige ved projektet er, at man kan nå målgruppen på måder, som ikke er muligt i en forvaltning.
 
 Her bør fremhæves projektets fysiske placering tæt på målgruppen i lokalområdet. Vejledningen er nærværende og let tilgængelig for de tosprogede unge og deres forældre, ligesom tidsaspektet og kulturel forståelse er utrolig vigtigt i forhold til målgruppen. Det skaber mulighed for en mere ligeværdig dialog, da man ikke er underlagt de almindelige organisatoriske rammer, det har betydning for den tillid og respekt, der opstår i relation mellem os og målgruppen. På den måde kan man arbejde med mere langsigtede løsninger i form af oplysning og vejledning.
 
 VCUA modtog i 2005 Integrationsministeriets Integrationspris se her.
  Flere af grundene til at VCUA har haft succes, er netop dets det eklektiske valg og brug af metoder. Her vægtes specielt brugen af empowerment og borgerinddragelse, der gør de unge til aktive medaktører i deres eget liv. Desuden har det tværfaglige samarbejde med eksempelvis skolerne og forvaltningen og selve den geografiske placering af initiativet været også et grundlag for succes.
 
 På baggrund af erfaringer og resultater fra projektet oplistes følgende forslag til initiativer, der kan bidrage til, at flere unge gennemfører uddannelse:
 
 Samlet set kan konkluderes, at opsøgende vejledning kan være et redskab til at få flere unge i uddannelse. En opsøgende kontakt kan give det skub til, at den pågældende reagerer.
 
 Mange unge udtrykker også, at det er særdeles vigtigt, at vejledning foregår stille og roligt og uden pres. De pointerer, hvor vigtigt det er, at der ikke på forhånd er defineret, hvilket resultat, der skal komme ud af vejledningen.
 
 Det er altafgørende, at der etableres samarbejde og netværk, for at den enkelte unge får optimalt udbytte også med henblik på at udnytte ressourcerne mest hensigtsmæssigt.
 Vejledningsindsatsen bør tilrettelægges, så der i videst muligt omfang tages hensyn til, at gruppen af unge har vidt forskellige behov. Derfor er det en fordel at inddrage forskellige kontaktformer og forskellige vejlednings metode.
 
 For at tage højde for flere forskellige barriere og problemstillinger, både hos de unge, forældrene og lokalområdet, har det været vigtigt at inddrage borgerne i løsningen af deres problemer.
Læs hele rapporten her

 Spørgsmål og øvrige henvendelser i denne sammenhæng kan rettes til Iman Yacoub eller Ahmad El Ahmad, Vejledningscentret for uddannelse og arbejde. Telefon 86 25 61 85.