Udfordringer og problemer, der møder de unge

i løbet af deres uddannelse  

   Manglende forældrenes relevante opbakning, motivation, og opmærksomhed.  

   Manglende forældrenes støtte til lektielæsning, på grund af forældrenes manglende faglige niveau.  

   Forældrenes manglende viden om ungdomsuddannelse fører til en mangelfuld rådgivning fra forældrenes side.  

   Forældrenes manglende kendskab til deres børns evner, interesseområder, og ambitioner fører til mangelfuld vejledning.  

   Mangel på forældrenes daglige opfølgning overfor deres børns skolegang fører til manglende kendskab hos forældrene om deres børns faglige niveau.  

   Uddannelsesvalg, der ikke lever op til forældrenes forventninger, imødekommes ikke af forældrene. Det ses af form af manglende opbakning.  

   Mangel på disciplin fra forældrenes side i planlægningen af deres børns hverdag fører til frustration og anarki i børnenes liv(der skal være faste tider til lektielæsning og fast legetid og tid til andre aktiviteter).  

   Kontrast imellem skolens og hjemmets livssyn fører til identitetskonflikt, der kommer til udtryk som utryghed, forvirring og usikkerhed hos de unge.  

    Negative historier som mange unge indvandrere hører af de ældre unge skaber pessimisme og lavt ambitionsniveau hos de yngre.  

   Praktikpladser under uddannelsen og arbejde efter endt uddannelse er vanskeligt at finde for mange unge.  

   Unge, der kun bruger det danske sprog i skolen og ikke i den resterende del af hverdagen, får et sprogniveau, der ikke lever op til en ungdomsuddannelses krav.  

   Krav fra forældre til deres børn om at læse hele tiden, og ignorering af børnenes behov for at udøve deres fritidsinteresser kan føre til, at børnene kommer til at hade at læse.  

   De unge starter på uddannelser, som de kun har et overfladisk kendskab til.  

   Manglende fagligt niveau hos de unge fører til, at de unge ikke gennemfører den valgte uddannelse.  

   Mangel på kontakt og forståelse imellem de unge og deres forældre, p.g.a forældrenes opvækst i et anderledes uddannelsessystem.  

   Forældrenes støtte til deres børn er væk, når de unge vælger en erhvervsuddannelse, da erhvervsuddannelsen ikke nok er populært hos dem.  

   De unge savner et forbillede og en god historie for at give dem motivation til at gennemføre uddannelsen.  

   Skolens stramme krav om nogle ting, som forældrene aldrig vil acceptere, når de oplever, at det støder imod deres kultur eller religion, fører til at de unge føler, at de er splittet, og er under psykisk pres (de unge bliver ofre for både skolens krav og forældrenes leveregler).  

   Mange unge indvandrere, især piger med slør, føler at de bliver isoleret og marginaliseret i forhold til klassen, hvor flertallet er danskere, når de ikke må eller har lyst til at deltage i forskellige sociale aktiviteter imellem elever. Det fører på tidspunkt til frafald fra uddannelsen.  

   Mange unge indvandrere vælges ikke af unge danskere til at være med i gruppearbejde. De unge kommer på den måde til at føle sig udenfor og kan så vælge at droppe deres uddannelse.  

   Mange unge piger med anden etnisk baggrund end dansk, bliver forpligtet af forældrene til at udføre meget husarbejde og passe små søskende, så de ender med at ikke få den nødvendige tid til at lave lektier.  

   Mange piger med slør vælger en uddannelse, som ikke lever op til deres ønsker, fordi de begrænses af mulighederne for efterfølgende at finde et arbejde, hvor slør er accepteret.